Filtede tasker

– med delikat montering

instruktør: Inge-Marie Regnar, Løgstør

Jeg har tidligere filtet en del, men har holdt en god pause, og der er sket en stor udvikling indenfor det felt. Der er, ligesom det er blevet enklere.

I stedet for sæbespåner brugte vi Uniren, en flydende natursæbe, som blot blandes med lunkent vand, så det er slut med at brænde fingrene og hele tiden varme sæbevandet op.
Meget praktisk fyldte vi sæbevandet på plastsodavandsflasker med skruelåg, hvori vi stak huller med en syl, og vi kunne så “stænke” sæbevandet på ulden. Sæben var meget behagelig at arbejde med og kan købes v/Urtekram i Hadsund og måske i nogle helsekostforretninger.

Skabelonerne vi brugte, klippede vi ud i skumplast, som er betydeligt nemmere at arbejde med end lærredsskabeloner. Skumplast fås i byggemarkeder og er et isoleringsmateriale, der anvendes f.eks. ved lægning af trægulve.

Vi brugte bobleplast som underlag og tegnede skabelonens omrids herpå – det var en god hjælp.

Når vi havde stænket ulden og klemt luften ud, lagde vi tynd plast (evt. en tyndt opklippet plastpose) over, stænkede lidt sæbevand på, så hænderne nemmere gled, og begyndte at gnide indad med blød hånd. Det giver en rigtig god virkning med plasten. Man kan ikke gnide for meget.

Senere rullede vi bobleplasten – nænsomt – ikke stramt – evt. 30 gange. Derefter brugte vi bambusmåtten og lagde flere kræfter i. Vær varsom med at rulle for tidligt. HUSK: Ulden krymper i rulleretningen.

Kasteteknikken anvendes også, dvs. at man kaster filten på bordet med lette bevægelser, men man skal dog sikre sig, at ulden hænger godt sammen inden.
Der blev som altid udvist stor flid og udholdenhed, og mange blev færdige med at filte deres første taske fredag aften.

Det var en dejlig og hård weekend, hvor vi brugte hele kroppen på at filte. Til gengæld fik vi stor glæde ved at se og mærke uldens egenskaber og nå frem til nogle dejlige, unikke tasker.
Tove Hyldgård