Kategoriarkiv: 2006

Løbbinding

Billeder og uddrag af referat fra LØBBINDINGSKURSUS på Fagskolen i Odense, nov. 2006

Instruktøren har “Sorte sjæle” til salg, men de er dyrere end de andre.
Hun forsøger at lære os at “forlænge vores sjæl” og at trevle den op. Vi skal også lægge “strategiske ottetaller”.
Nede i kantinen står et tableau med en hængt mand. Omkring ham flyver vampyrer, og en edderkop har sat sig midt i sit spind på hans ene kind.
Hvad er det dog, vi er havnet i?
Et kursus i “Sort Magi”????
Vi – 12 kvinder – er samlet på Fagskolen i Odense. På kursusopslaget stod der “Moderne Løbbinding”. Instruktøren – Anne Birgitte Beyer – har lavet en smuk udstilling af nogle af sine modeller og på et par arbejdsborde er der et slaraffenland af garner mm.

Hun begynder med at fortælle os, at løbbinding egentlig betyder kurvebinding, fordi løb – eller laub – simpelthen betyder kurv. Den spiral, som kurven bygges op af, kaldes “sjælen” – derfor de noget makabre udsagn, som vi dog snart fik lært og ivrigt benyttede os af.
Teknikken kendes fra hele verden – og “alle tider”. Herhjemme blev oftest anvendt halm som materiale. Derfor går teknikken også under navnet “halmbinding”.
I gammel tid skulle nyfødte drengebørn sove den første nat i en “sædeløb”, som ellers blev brugt til at have “sæden – så-kornet” i, mens bonden tilsåede sin mark.
Pigebørn sov tilsvarende i en “tovkurv”, hvor man ellers samlede tejerne – den uld der var gjort parat til spinding. Det skulle gøre det nemmere for børnene at blive gode til deres arbejde som voksne – altså bringe dem held. Snart fik vi “sjælen” i hænderne. Den var lavet af papirgarn, som skulle bevikles med et garn, som vi selv valgte. Det kaldes “lukket løb”, fordi man ikke kan se spiralens materiale. Med passende mellemrum – afhængigt af garnets beskaffenhed – skulle sjælen fæstnes til den foregående del af spiralen med en 8-tals-bevikling.
For nogle af kursisterne løb det bare derudad med det samme, mens andre boksede med at få garn og fingre til at arbejde hensigtsmæssigt sammen.
Når bunden var tilstrækkelig stor – et meget personligt valg – kunne man sige: “Det var så den bordkåner!”
Det var der nu ingen, der gjorde, for nu skulle det jo til at blive rigtig sjovt.
Kurve skulle formes: Der skulle vælges farve og mønster, og man skulle tage stilling til faconen. Jeg havde det nu nærmest sådan, at “kurven” eller den lille skål selv bestemte, hvordan den ville se ud. Sådan har jeg også hørt, at nogle forfattere har det, så det bekymrede mig ikke.
Lørdag og søndag blev der bl.a. eksperimenteret med tykkere sjæle – nogle tyede endda til de sorte!!!!
Der blev fremstillet krukker med låg, frugtskål af plastikposer, armbånd og beholdere i såvel tykt som tyndt materiale. Hele tiden var Anne Birgitte der til at vejlede.
Skulle du have fået lyst til at se noget af det, Anne Birgitte Beyer selv har lavet, så kig på hendes hjemmeside www.loebbinding.dk

Ilse Hansen

Vild maskinbroderi

Eksperimenterende maskinbroderi den 1.-3. sep. 2006
med instruktør Pelse Asboe

Forpustet, slæbende på min ældgamle PFAFF symaskine (lavet af gråt jern og pakket ind i en brun læderkuffert med ternet for) samt diverse stofrester, spændt på hvad eksperimenterende maskinbroderi egentlig er for noget, spændt på hvordan min gamle, men dog trofaste symaskine ville reagere på at skulle sy i majonæsetuber med glimmergarn fra 80´erne, ankom jeg til mit første kursus afholdt af Håndarbejdslærernes Landsforening.

Kurset skulle foregå på Grundtvigsskolen i Nordvestkvarteret, hvor instruktør Pelse Asboe allerede havde indtaget håndarbejdslokalet. Midt i lokalet lå en stor og meget spændende bunke med alverdens forunderlige maskinbroderier – lige til at dykke ned i for at blive væk i forundring over hvordan og hvorledes det ene og det andet mon var blevet til. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at vi umuligt ville kunne nå at få opklaret alle mysterierne på denne ene weekend.

Ved siden af var der linet op med alverdens farvede, flerfarvede og metalliske sytråde, broderirammer og, skulle jeg senere erfare, specialnåle som er nødvendige for at kunne sy i fx. majonæsetuber.
Alle disse herligheder inklusive alle “broderidamernes” stofrester spredte en dejlig stemning af kreativitet og nysgerrighed efter at se, hvad vi skulle i gang med, og hvad de andre havde med fra gemmerne.

Vi gik i gang, og før weekenden var omme, havde Pelse på fineste vis. uden stress og jag, ført os gennem et utal af teknikker, givet inspiration til at føre diverse tidligere utænkelige ting gennem symaskinen, og for mit eget vedkommende givet min gamle symaskine et helt nyt liv at starte på i en sen alder.

Anja Maria P. Taku

Redesign

Billeder fra kurset EKSPERIMENTERENDE REDESIGN på Textilseminariet i Skals i april 2006

2 særdeles kompetente instruktører førte på dette kursus deltagerne gennem en række små workshops med det formål at “ruste” forsamlingen så godt som muligt til det overordnede projekt: SPÆNDENDE REDESIGN.

Som det fremgår af billederne blev gamle trøjer, broderier o.l. klippet i stykker og sat sammen igen til nye designs sammen med elementer af tryk, broderier og andre snurrigheder.

Strik

Eksperimenterende håndstrik i Vejen d. 27.-29. jan. 2006
med instruktør: Lotte Kjær

Lotte Kjær havde lavet inspirerende bunker af strik i forskellige kategorier på bordene.
Et bord indeholdt fnuglette kreationer, et andet lidt mere faste – med tryk og anvendelse af materialer fundet på et autolager, kassettebånd og cykelslanger; men også cowboybukser, som havde fået strikkede, filtede ben – meget kreativt og fyldt med humor. Lige til at blive inspireret af.

Der var altså lagt op til noget vildt – måske for vildt?
Nej! Det var det ikke. Vi blev sat i gang med at lave strikkeprøver, så vi kunne få en fornemmelse af, hvordan teknik og materialer arbejder sammen. Umiddelbart måske ikke det, man ville kaste sig over en fredag aften efter en lang dag + køretur.
Der gik dog ikke lang tid, før stemningen nærmest var lettere opløftet – det føg gennem luften med udtryk som: “Nu slipper jeg altså maskerne løs” – “Du ska´ strik´ én og slip én” – “Se min burka” – “Før eller efter vask” – “Ska´ den både ind og ud”.

Forklaring: Vi havde fået tre sider med forslag til strikkeprøver. Mange kastede sig over løbemasker med og uden frynser, fast kant eller stolper. det er rigtig sjovt at lave – der kommer nogle overraskelser, og derfor udbrud, som ude af sammenhængen virker komiske. Der blev grinet meget.

Lørdag formiddag arbejdede vi med manchetter og andre kanter / effekter i blandede materialer. Rigtig sjovt og lærerigt. Man kan let komme til at “gå amok” i mulighederne, og Lotte førte an – der var ingen “sådan kan du ikke gøre” – tværtimod – “det er rasende flot”, er nok det udtryk, vi oftest hørte hende anvende. 
Hun bakkede op og gav råd – både om teknikker, materialer og kreationer.